Spidskål
Om haven og mange andre spændende ting

Sådan passer du godt på dit tag

Taget er en helt essentiel og vital del af huset. Derfor er det også vigtigt, at man passer godt på sit tag, eftersom regelmæssig vedligeholdelse og service af taget kan forlænge dets levetid markant, ligesom det også er en god måde at opretholde tagets visuelle udtryk på.

Se mere om tagbehandling her.

Derfor vil vi i det følgende levere en række korte og gode råd, som du kan bruge med henblik på at holde dit tag flot, rent og tæt.

Råd nr. 1: Vælg de rigtige materialer
Det kan være fristende at lytte til sin indre sparegris, når man skal have lagt tag eller få udført vedligeholdelse af dette. En klar anbefaling herfra er dog, at man aldrig går ned på kvaliteten af de arbejdere eller materialer, der indgår i arbejdet, hvad end man lægger nyt tag eller vedligeholder det eksisterende. Dårlige tage kan have fatale konsekvenser for resten af huset; eksempelvis vandskader, svamp og lignende. Brug derfor anerkendte professionelle og materialer.

Råd nr. 2: Brug gerne en rådgiver eller håndværker
Hvis du ikke selv ligefrem er den store gør-det-selv-type, kan det være en god idé at kontakte en professionel, der ved, hvad han/hun snakker om, inden du begynder at udføre arbejde på dit eksisterende tag. Mange ser sit snit til at spare lidt penge ved at arbejde på taget selv, men forkert udført arbejde kan i værste fald medføre, at der sker skader, der enten er svære eller dyre at rette op på.

Råd nr. 3: Reparer skader med det samme
Hvis du spotter en revnet tagsten, lidt løst tagpap eller lignende, bør du tage affære med det samme. Som et stenslag i en bilrude kan skader på tage, hvad end det er tagplader, tagpap, tagsten eller noget helt fjerde, forgrene sig fra et område til et andet, hvilket blot gør problemet større. Mange vælger i den forbindelse eksempelvis også at få udført algebehandling og tagrensning for at bekæmpe problemer.

Råd nr. 4: Tjek standen på undertaget
Mange, men ikke alle, tage har også et undertag. Undertaget spiller en vigtig rolle i det samlede konstruktion, hvorfor standen på dette også bør tjekkes 1-2 gange om året. Revner og utætheder i dit undertag kan nemlig betyde fugtskader, svamp og vandskader, hvis disse ikke bliver udbedret. Derfor er der god grund til at hoppe en tur på loftet for at tjekke dette.

Råd nr. 5: Vær opmærksom på udsatte områder
Nogle steder på ens tag bør man tjekke grundigere end andre. Særligt områder omkring vinduer, tagrender, skorstenen og lignende ser man typisk skader oftere steder end andre, da disse områder er udsatte. Derfor bør du altid kigge lidt ekstra godt efter her.

Råd nr. 6: Tjek for ubudne gæster
Her mener vi naturligvis hverken nisser på loftet eller andet. Nej, vi taler i stedet for om mus, rotter og andre dyr, der ofte gerne lever i bedste velgående i tagkonstruktionen og isoleringen i huset. 1-2 gange om året bør man derfor også tjekke for skadedyr, da disse på sigt kan skade konstruktionen. Hvis man finder tegn på skadedyr, biller og lignende, kan der være behov for at kontakte en skadedyrsbekæmper, der kan rydde skadedyrene af vejen.

Råd nr. 7: Sørg for god ventilation
En af de nemmeste måder at holde fugt væk og samtidig sikre et godt indeklima på er ved at sikre godt med frisk luft og god ventilation til tagrummet. De fleste tage har flere ventilationsåbninger, hvor frisk luft har mulighed for at trænge ind, hvorfor disse ikke bør tildækkes, da dette hæmmer den friske lufttilførsel. Du kan tjekke for dette jævnligt ved ganske enkelt at fornemme luften i området omkring taget. Hvis du føler, at luften er fugtig, vandholdig og tung, kan det betyde, at der ikke er nok ventilation.

Råd nr. 8: Pas på tagrensning
Når ens tag når op i årene, kan det være fristende at male og udføre former for tagrensning på dette for at få det til at se godt ud igen. Du bør dog være opmærksom på, at det kan forringe tagets kvalitet yderligere, ligesom det også kan gøre eventuelle skader værre. Ligeledes bør man passe på, hvis man har et eternittag, da der her gælder nogle særlige regler for vedligeholdelse, tagrensning og algebehandling såfremt taget indeholder asbest.
 


 
HavenAmterGode blogsAt flytteTaget
Pilevej 5, 8963 Auning, Danmark